Heey!
Lidt billeder fra da jeg var 3 uger i Alpe D'Huez tilbage i Februar og Marts.
For at give jer et indtryk af turen har jeg fået lov at låne en reportage min gode ven Lazz har skrevet om turen.
Enjoy
Vaujany tur-retur
-
En
reportage af Lasse Borch Sandborg
Lige når man, efter
24 timers bustur, stiger ud af den lettere indelukkede bus, og bliver ramt i
ansigtet af den varme og blindende sol, minder det mest af alt om en hed dansk
sommerdag. Hvert år rykker Oures adventure elever fra 9. og 10. klasse samt
højskolen, af flere omgange ned på Oures hotel ” Les Grand Rousses”. Hotellet
ligger i den franske bjergby Vaujany, der ligger i skyggen af det legendariske
Tour de France bjerg Alpe D´Huez. Da man arbejder sig møjsommeligt op mod
hotellet, er det ikke svært at se at Vaujany er en af de rigeste kommuner i
Europa. Man kan transportere sig rundt i byen gennem et system af elevatorer og
rulletrapper, byens rigdom afspejles også i den pæne men hyggelige stemning der
befinder sig på de små veje. Da efterskole lære Peter ”Pen”, der efterhånden er
lidt af en veteran i det franske, lader sig synke ned i en sol beskinnet ligge
stol på hotellets terrasse, er man ikke i tvivl om at han er i sit rette
element. Da man kl. 17 mødes i hotellets lettere lurvede spisesal, ligger det
sig hurtig et tugt tæppe af lyde over en: stole der bliver trukket hen over
gulvet, diverse pige skrig og drenge latter og sidst men ikke mindst den konstante
sludre der florere rundt i rummet. Da lærerne edelig får ro på tropperne kan
introdocere programmet for to uforglemmelige uger i alperne, den står på alt
fra picnic til styrtløb.
Hotellet er
af en ældre årgang og lettere nedslidt, men dog oser det af hygge på en nærmest
nostalgisk måde. Det lille bar område, som er indrettet med nogle små borde og
et meget ramponeret, men også meget populært bordfodboldbord. Selve baren er
fuldt opdateret med kaffe og kakao maskiner, og et afspilnings anlæg som nærmest
ustoppeligt udspyer tunge beats. Værelserne er små og indrettet simpelt, med en
nærmest militæragtig præcision: Med to metal køjesenge, to skabe. Nogle værelser
er så heldige at have toilet, så de ikke skal ud på fælles toiletterne/badene
der ligger ude på gangene. Da eleverne finder sig tilrette i løbet af de første
dage, begynder man at kunne se et klart mønster i dagene. Dagen begynder med at
få gnedet søvnen ud af de søvndrukne øjne til morgenmaden, og så på bjerget får
at blive undervist. Frokost i solen ved spisestedet ”La Gauferie” i Alpe
D´Huez, hvor eleverne nyder deres selvsmurte sandwichs. Der efter slippes de
fri i området, indtil man igen ser dem om efter middagen, til dagens sidste sol
og lidt god musik på terrassen. Der efter står den på aftensmad og dagen
forskellige prisoverrækkelser, så er der lige tid til et par times hygge på
hotellet inde man skal køjs. Sådan forløber de to uger, dog med nogle få afbræk
så som svømmehal, løb og en enkelt lille fest fredag aften. Den anden lørdag er
det igen, blevet tid til at vende snuden hjem mod Oure. Det betyder oprydning
og rengøring. Eleverne kæmper en indædt kamp, for at springe over hvor gæret er
lavest. Men kl. lidt i tre, står der et skinnende hotel klar til højskolen, som
netop er ankommet. Da eleverne sætter sig ind i bussen, kan man godt mærke den
tyngede stemning, sætninger som ”jeg vil ikke hjem” og ”jeg kunne sgu godt
bruge en uge til” florere rundt blandt sæderne. Men en ting er alle enige om,
det har været en fed tur.
